Pia og jeg tager igen i år en opvarmningstur før skiferien med Team-Psyko-On (som i år går til Wagrain, Østrig). Sidste år varmede vi op med et lækkert minicruise til Oslo med en halv dag på ski. I år tager vi så med Oticon på firmatur til Trysil i 4 dage.
Jeg opdaterer siden så snart jeg har mulighed for det - håber dælme der er internet i hytterne :o)
#Opdatring efter hjemkomst:
Der var ingen internet i hytterne så her kommer lige en sen opdatering.
Vi havde en dejlig tur og fik stået på ski til den store guldmedalje. Vejret var flot og klart de første to dage, men det betød også at der var hundekoldt. Helt ned til -22 var der på anden dagen, hvilket betød at efter hver nedkørsel var min halsedisse bundfrossen! Heldigvis var der nogle dejlige varmestuer så vi kunne komme ind og tø op igen imens vi fik en sludder med de andre forfrosne kolleger. De to sidste dage var der lidt overskyet og isslag så vores goggles isede til halvvejs nede af pisten og det var ikke nemt at skrabe af igen. Så fik vi da også øvet blindekørsel!
Men alt i alt synes vi at Trysil et dejligt sted med gode forhold for alle (især begyndere og familier) samt et par udfordrende sorte pister og hop (45 grader-pisten var desværre lukket pga. manglende sne). Det er et perfekt sted at besøge i en forlænget weekend og som opvarmning til den “rigtige” skiferie, men der er ikke nok pister til at få en hel uge til at gå der for de øvede skiløbere.
Vi havde den store fornøjelse at holde hele 3 ugers sammenhængende sommerferie i år. Det meste af tiden tilbragte vi i Frankrig med hus-på-hjul. Turen gik tværs over fra Alsace til Basse-Normandie. Men det blev også til et 2-dags stop i Tyskland før vi kørte ind i Frankrig samt en hurtig overnatning i Holland på vejen hjem.
På billedet her ses de forskellige campingpladser hvor vi gjorde stop og overnattede på. Km-tælleren på swiften sagde at vi fik tilbagelagt knap 4500km i alt (hvoraf de 3700 var selve rejsen) så det var ikke så lidt endda.
Min løbemakker gik bort under et voldsomt skybrud hvor jeg havde glemt at lukke vinduet i bilen. Jeg fandt ham liggende livløs i en lille sø i bildørens siderum.
Min lille ny løbemakker. Lille, billig og lækker at bruge og ikke mindst at lytte til….
Sansa clip+ er en lækker lille MP3-afspiller som især er nem at bruge når man f.eks. har den med ude og løbe og ikke nødvendigvis vil kigge på den for at skifte nummer eller skrue op/ned.
Den har plads til masser af musik samt et microSD-slot så man kan udvide pladsen hvis de 8 GB ikke er nok.
Displayet (OLED) er rigtig godt lysstærk og der er en god kvali’ fornemmelse over det. Navigeringen i menuerne er også hurtig og præcis.
Der er desuden også indbygget FM-radio og diktafon (som også optager radio) hvis man skulle få lyst til at bruge disse old school funktioner
Synkronisering sker enten med MSC (masselager) eller MTP (media transfer protocol). Sidstnævnte er rigtig lækker med Windows media player da den genkender afspilleren og viser batteritilstand mm., derudover overføres musik rating samt playlister uden problemer så afspilleren føles lidt som om du har din windows media player med i lommen.
Team-Psyko-On var denne gang i Italien, nærmere betegnet den lille by Passo Tonale. Byen Passo Tonale er beliggende i dalen Val di Sole (Sol-dalen), som ligger i regionen Trentino i norditalien. Skiområdet kaldes også dolomitterne og er en bjergkæde i de sydlige kalkalper.
Marks billeder er så hemmelige at vi ikke har set dem endnu, men der plejer jo også at gå et års tid før han får taget sig sammen til at dele dem med os andre
Tirsdag d. 18. kl. 18 gik starten på årets DHL stafet. Pia og Jeg var begge med men vi løb for hvert vores firma. Orifarm havde hele 18 hold med og Interacoustics havde 6 hold så der var masser af glade løbere. Pia løb de 5 km på 32:59 og jeg klarede det på 24:32. Det var ikke supertider, men efter en rigtig “summer of slackness” var det faktisk acceptabelt nok og vi var da tilfredse
Efter løbet fik vi en stor sponsor-madpakke, med brød, pålæg, drikkevarer og slik, som vi guffede løs i. Det hele blev afsluttet med et flot festfyrværkeri.
Jeg fik i dag anbefalet en online musik streaming service. Den hedder Groveshark.com og har et rigtig lækkert brugerinterface og stort musikkatalog. Den er lovlig og gratis, ja faktisk behøver du ikke engang oprette en profil, men hvis du vil dele playlister mm skal du oprette en profil.
Selve afspilleren har også en smart “Party-mode”, som de kalder autoplay, hvor systemet selv vælger den næste sang (i samme genre) tilfældig ud fra din nuværende playlistes sammensætning.
Man kan også dele sin playliste med musik på sin blog hvis man har lyst. Her er et lille eksempel på en lille playliste jeg lavede.med Groovesharks widget-builder: [eksempel fjernet pga. lang loadtid]
Boller, lagkage og grillmad var hvad menuen bestod af de Mad4Us var samlet på Spangsvej sidste lørdag. Vi havde som sædvanlig en rigtig hyggelig dag sammen med bl.a. med kongespil, dejlig mad (hvis jeg nu selv skal sige det), sang og en lille powernap (ik Polle?).
Aftenens menu så således ud:
Forret: Grillede grønne asparges m. parmesan og ristede pinjekerner, lagt på rucola salat
Hovedret: Grillet oksefilet på tomat m. grillspyd og bagt kartoffel
Desert: Panna Cotta m. rabarberkompot og friske jordbær
Senere på aftenen blev pokerspillet fundet frem og drengerne fik sig et slag Texas no-limit hold’em.
Efter en rigtig “winter of slackness” havde jeg desværre ikke fået trænet til Lillebælt halvmarathon i år. Jeg havde dog håbet på en tid på under 2 timer, men det blev til 2:02 hvilket heller ikke var så ringe endda (faktisk 8 minutter hurtigere end sidste år). Løbet gik ganske fint, men jeg var godt presset de sidste 4-5 km hvor jeg godt kunne mærke at jeg ikke havde løbetrænet nok inden.
Eventårløbet gik heller ikke helt som forventet. Jeg havde regnet med en tid på under 50 min på en 10 km rute, og gerne nede i nærheden af 45 min, men jeg blev desværre trådt over foden så mit snørrebånd gik op. Chippen faldt derefter af og blev sparket rundt i feltet. Jeg måtte derfor vente til feltet var væk før jeg kunne finde og montere chippen igen – det kostede lige et par minutter. Det værste var dog at jeg skulle gennem hele feltet igen på de smalle stier langs Stavis å og Rydså. Det var virkelig hasarderede overhalinger ude i roughen der skulle til og det tyndede først rigtig ud i folkemængden efter 7 km. Min tid blev 50:03 så det var tæt på men ikke helt nok til at opnå en stjerne tid som for min aldersgruppe er 49 min. Øv øv, det må jeg gøre bedre næste år.
Pia var også med i år igen i Interacoustics-trøjen og hun løb en 5 km rute på 31:50, hvilket var en flot forbedring på 3 minutter i forhold til sidste år.
