Aug
31
2008
Var det noget med lækkert kød steg i jordovn og byg-selv is til dessert?? Ja så skulle i have været med i Tommerup i går hvor madklubben mæskede sig i førnævnte
…Og som altid sluttede vi af med et slag pool på Martins lækre poolbord
Se nogle billeder fra aftenen i gallerisektionen.
Aug
07
2008

Så kom den længe ventede sommerferie - skønt.
Lørdag den 26/7 startede vi ud med en rigtig hyggelig tur i Ebeltoft safari-park med familien Krogstrup-Hansen. Vi mødtes kl 11, hvor vi startede ud med at spise vores medbragte mad, og derefter tog vi en tur i haven. Der var skønt vejr, så det kunne ikke være meget bedre. Se billederne her.
Efter Ebeltoft safari-park fortsatte Johnny og jeg til Vestervig, hvor vi skulle i sommerhus med Marian, Thomas og lille Lucas hele ugen. Vi havde en fantastisk uge med masser af sol og grillmad, men ugen var bare slut al for hurtigt. Vi havde nogle hyggelige dage, hvor vi bl.a. var til marked i Hurup, havde en virkelig lækker tøse-wellness dag med total afslapning, rundvisning på Thisted bryghus for fyrene, en tur til Thyborøn hvor vi bl.a. så sneglehuset, en kæmpe ølsamling og en masse bunkere (der skal være over 100 styks), drengene var på fisketur (men fangede intet) og vi havde nogle dejlige strandture. Det var ren hygge og billederne kan ses her.