Boller, lagkage og grillmad var hvad menuen bestod af de Mad4Us var samlet på Spangsvej sidste lørdag. Vi havde som sædvanlig en rigtig hyggelig dag sammen med bl.a. med kongespil, dejlig mad (hvis jeg nu selv skal sige det), sang og en lille powernap (ik Polle?).
Aftenens menu så således ud:
Forret: Grillede grønne asparges m. parmesan og ristede pinjekerner, lagt på rucola salat
Hovedret: Grillet oksefilet på tomat m. grillspyd og bagt kartoffel
Desert: Panna Cotta m. rabarberkompot og friske jordbær
Senere på aftenen blev pokerspillet fundet frem og drengerne fik sig et slag Texas no-limit hold’em.
Efter en rigtig “winter of slackness” havde jeg desværre ikke fået trænet til Lillebælt halvmarathon i år. Jeg havde dog håbet på en tid på under 2 timer, men det blev til 2:02 hvilket heller ikke var så ringe endda (faktisk 8 minutter hurtigere end sidste år). Løbet gik ganske fint, men jeg var godt presset de sidste 4-5 km hvor jeg godt kunne mærke at jeg ikke havde løbetrænet nok inden.
Eventårløbet gik heller ikke helt som forventet. Jeg havde regnet med en tid på under 50 min på en 10 km rute, og gerne nede i nærheden af 45 min, men jeg blev desværre trådt over foden så mit snørrebånd gik op. Chippen faldt derefter af og blev sparket rundt i feltet. Jeg måtte derfor vente til feltet var væk før jeg kunne finde og montere chippen igen - det kostede lige et par minutter. Det værste var dog at jeg skulle gennem hele feltet igen på de smalle stier langs Stavis å og Rydså. Det var virkelig hasarderede overhalinger ude i roughen der skulle til og det tyndede først rigtig ud i folkemængden efter 7 km. Min tid blev 50:03 så det var tæt på men ikke helt nok til at opnå en stjerne tid som for min aldersgruppe er 49 min. Øv øv, det må jeg gøre bedre næste år.
Pia var også med i år igen i Interacoustics-trøjen og hun løb en 5 km rute på 31:50, hvilket var en flot forbedring på 3 minutter i forhold til sidste år.